Targeting - ram de helt rigtige personer

3/9/2020

Hvad siger du til at tage en stor del af dit annonceringsbudget og smide det direkte ud af vinduet? Lyder det ikke lige som noget for dig?

Nå, ikke rigtig? Sandheden er dog, at du måske allerede gør det uden at være klar over det.

Hvis ikke du gør brug af data for at nå ud til den mest ideelle målgruppe med dine annoncer, er der stor sandsynlighed for, at du kaster perler for svin og spilder værdifulde annoncekroner. Det er her, at targeting kommer ind i billedet.

Vi giver dig her en grundig introduktion til, hvad targeting er, hvorfor det virker, og hvordan du bruger det i dine egne kampagner.

Hvad er targeting, og hvorfor skal du bruge det?

Targeting er en enkel, datadrevet metode til at øge dine annoncers sandsynlighed for konvertering ved kun at vise dem til de personer, der med størst sandsynlighed er interesseret i det produkt, du sælger. 

Hos Syntese Digital oplever vi tit, at kunder kommer til os og tror, at de ved, hvem deres målgruppe er. Ofte er det dog nogle helt andre personer, der ender med at købe deres produkter. 

Med targeting undgår du at spilde penge på at vise dine annoncer til de forkerte personer. På den måde rækker dit annonceringsbudget længere og annoncernes konverteringsrate stiger.

Men her stopper fordelene ikke. Med targeting har du også mulighed for at skræddersy dine budskaber til forskellige målgruppesegmenter eller personer, der befinder sig i forskellige stadier i salgstragten, hvilket også øger sandsynligheden for konvertering.

Der findes tre hovedkategorier indenfor targeting.

Demografisk targeting
Denne form for targeting er baseret på demografisk data, såsom alder, køn, uddannelsesniveau, indkomst, race, civilstand og beskæftigelse. Hvis du f.eks. ønsker at vise dine annoncer til mænd over 40 år, der tjener mere end 500.000 kroner om året, er det demografisk targeting, du skal bruge.

Psykofgrafisk targeting
Psykografisk targeting eller interesse-targeting udvælger en målgruppe baseret på deres interesser, aktiviteter, holdninger, værdier, personlighedstræk eller livsstil.

Hvis du ønsker at vise dine annoncer til folk, der tager cyklen på arbejde, er det psykografisk targeting, du skal bruge.

Adfærdsbestemt targeting
Adfærdsbestemt targeting benytter data om en målgruppes digitale adfærd, såsom hvilke websites de har besøgt, hvilke annoncer de har klikket på, samt hvilke produkter de tidligere har købt online. Hvis du eksempelvis gerne vil vise annoncer for økologisk børnetøj til personer, der tidligere har købt økologiske produkter, er det adfærdsbestemt targeting, du skal benytte dig af.

Find din målgruppe ved hjælp af data

Så hvor kommer al den her targeting-data om din målgruppe fra, og hvordan kommer du i gang med at bruge den til at optimere dine egne annoncekampagner?

Der findes tre typer af datasæt, du kan bruge til targeting: første-, anden- og tredjepartsdata. Hver datatype har sine egne fordele og ulemper.

Førstepartsdata
Førstepartsdata er de lettest tilgængelige data. Det er data, som din virksomhed selv har indsamlet. Det kan være informationer om tidligere kunder, kontakter, leads og potentielle kunder, følgere på sociale medier, nyhedsbrevsabonnenter eller websitebesøgende på desktop eller mobil.

Mange af disse data ligger allerede lettilgængelige - enten i dit point of sale-system eller i dit CRM-system. I andre tilfælde er du nødt til at grave lidt dybere, for eksempel hvis du vil tracke dem, der besøger dit website. Her er du nødt til at installere en såkaldt tracking pixel på specifikke sider på dit website.

Førstepartsdata er typisk de første data, som anvendes, når du skal i gang med targeting. Det er der flere gode grunde til:

  • Dataene er unikke for din virksomhed, hvilket betyder, at andre ikke kan markedsføre sig overfor de samme segmenter, medmindre du giver dem lov.
  • De koster ikke noget.
  • De er generelt mere præcise end tredjepartsdata.
  • Førstepartsmålgrupper har allerede vist interesse i dit brand, hvorfor de har større chance for at konvertere.

Når det er sagt, så er førstepartsdatasæt ofte relativt små, og de giver ikke mulighed for at nå ud til andre end din eksisterende målgruppe. Til det formål er anden- og tredjepartsdata den eneste vej frem.

Andenpartsdata
Andenpartsdata består af andres førstepartsdata. Denne type data kan du erhverve dig på flere forskellige måder. Hvis du er heldig, får du dem måske foræret af en kontakt indenfor din branche, men mere sandsynligt er det, at de bliver delt gennem et partnerskab eller købt via en dataudveksling.

Andenpartsdata bruges ikke lige så ofte som førstepartsdata, men kvaliteten og eksklusiviteten af disse datasæt er stadig høj, og de er til stor hjælp, når du skal udvide din målgruppe.

De kan også være billigere end tredjepartsdata afhængigt af deleaftalen og den mængde af data, du er interesseret i.

Tredjepartsdata
Tredjepartsdata indsamles, segmenteres og sælges af dataudbydere. Datasættene kan derefter købes via offentlige dataudvekslinger, demand-side-platforme (DSP’er) eller data management-platforme (DMP’er).

Tredjepartsdata er ideelle til hurtigt at skalere en annoncekampagne. Selvom tredjepartsdata måske ikke er lige så målrettet som første- og andenpartsdata, kan det stadig hjælpe dig med at nå ud til helt nye segmenter, som førstepartsdata alene aldrig ville kunne.

Sådan bruger du målgruppedata i dine digitale annoncekampagner

For at bruge targeting i dine egne annoncekampagner er du først nødt til at udvide din målgruppe ved at bruge en kombination af de ovennævnte datasæt.

Når din kampagne er i luften, skal du konstant tilpasse den ved at kigge på dens KPI’er og koncentrere dit budget på de personer, der har den højeste konverteringsrate. Denne proces kaldes optimering og er afgørende for, at du får succes med din annoncering.

Hvor skal du bruge targeting?
Targeting kan bruges på tværs af alle moderne digitale annonceplatforme, herunder betalt søgning (Google Ads), betalt annoncering på sociale medier (Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn). Programmatiske annoncer kan vises til din målgruppe på tværs af alle kanaler, bl.a. displayannoncer, mobilannoncer, videoannoncer og digitale lydannoncer.

Google, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn har alle relativt simple brugerflader til at vælge de målgruppekarakteristika, du gerne vil targetere, og de kan nemt styres in-house eller gennem et digitalt annoncebureau.

Ved hjælp af mere robuste annonceplatforme, såsom Google DV360, kan du vælge fra et langt bredere udvalg af data, og måske er du nødt til at vælge mellem adskillige datasæt, der alle lader til at targetere de samme karakteristika. I dette tilfælde hjælper det at have en fornemmelse af, hvilken udbyder der tilbyder data af højeste kvalitet. Hvis du samarbejder med et digitalt markedsføringsbureau som Syntese Digital, vil din campaign manager altid være velinformeret om de forskellige dataudbydere samt kvaliteten af deres data.

Kombiner datasæt, og byg en brugerdefineret målgruppe
Den mest effektive måde at bruge targeting på er ved at kombinere førstepartsdata med enten anden- eller tredjepartsdata for at nå ud til en bredere gruppe af potentielle nye kunder.

Hvis dine førstepartsdata f.eks. viser, at din målgruppe hovedsagligt er mandlige millenials med interesse for ekstremsport, kan tredjepartsdata muligvis give dig mulighed for at nå ud til alle unge mænd i Danmark, der har en svaghed for Red Bull-videoer.

Hvad er lookalike-målgrupper?
At kombinere førstepartsdata med anden- og tredjepartsdata er også måden hvorpå annoncører skaber lookalike eller act-like målgrupper. I denne proces gælder det om at matche karakteristika fra dine førstepartsdata med de samme karakteristika i tredjepartsdata for at identificere potentielle kunder, der har flest ligheder med dine eksisterende kunder. 

Hvis du har nok førstepartsdata kan du maksimere chancerne for konvertering ved at bygge look-alike målgrupper af de personer, der befinder sig længst nede i salgstragten (f.eks. Ved at bygge en look-alike målgruppe ud fra de kunder, der oftest køber, i stedet for de personer, der kun kigger på et produkt).

Andre taktikker, der kan kombineres med targeting

Der er mange forskellige måder at targetere en annoncekampagne men for de fleste kampagner er targeting det bedste sted at starte for at undgå at spilde annoncekroner. Når du først har defineret din målgruppe, kan du inkorporere en hvilken som helst taktik, eller samtlige af følgende, for at forbedre din kampagne yderligere.

Kontekstuel targeting
Kontekstuel targeting handler om at vælge, i hvilken kontekst målgruppen skal eksponeres for en given annonce. Det kan f.eks. være at vælge, hvilken type content en annonce skal vises i forbindelse med (f.eks. opskrifter), de emner eller keywords, som annoncerne er mest relevante for (f.eks. madlavning), specifikke websites hvor de skal vises (f.eks. spisbedre.dk), eller hvilke apps de skal vises i (f.eks. Recipe Keeper).

Geofencing og Geotargeting
Geofencing bruger data om GPS og IP-adresse til at vise annoncer til personer, der besøger, har besøgt, befinder sig i nærheden af eller bor i nærheden af et specifikt område. Ved at opsætte et virtuelt, geografisk hegn rundt om et udvalgt geografisk område bliver dine annoncer vist til alle de personer, der browser på internettet via desktop eller mobil i dette område. Geofencing kan være utrolig effektivt til at targetere specifikke boligkvarterer, virksomheder eller events. F.eks. kunne et brand, der sælger fodboldtøj, med fordel opsætte et geofence omkring Fælledparken, når Danmark spiller fodboldlandskamp, så alle personer, der færdes omkring stadion før, under og efter kampen, eksponeres for brandets annoncer.

Geotargeting går ud på at targetere specifikke befolkningsgrupper indenfor et givent område. Et eksempel på geotargeting kunne være at vise en annonce til nybagte mødre, der bor i postnummeret 2900 Hellerup.

Retargeting
Retargeting gør brug af data om personer, der allerede har besøgt dit website, er en del af dit POS, har interageret med dine annoncer eller på anden måde har udført en relevant handling i forbindelse med dit brand.

Med disse data kan du enten vælge at vise den samme annonce igen eller en ny til den samme person i håbet om at opnå en konvertering gennem gentagende visninger, et skræddersyet tilbud eller et forbedret og tilpasset budskab.

Retargeting kan desuden tage form som cross-channel targeting, såsom at vise en mobilannonce til en person, der allerede har engageret sig med dine displayannoncer via desktop.

Demografiske, geografiske, psykologiske og adfærdsmæssige taktikker roden til succes inden for targeteret markedsføring. At vide, hvem du vil konvertere og derefter målrette dit indhold mod den specifikke forbruger, kan være et afgørende skridt på vejen mod en mere succesfuld markedsføringsindsats.

Hvis du vil høre mere om targeting og sikre, at du ikke spilder dine annoncekroner, så book en konsultation med en af vores digitale eksperter her.

Andre blogindlæg

Læs vores kunders succeshistorier, her
Hjælper danske SMV’er med at vokse

Hvorfor bruge retargeting?

Retargeting er et helt fundementalt marketingværktøj, som spiller en afgørende rolle i forhold til online salg. Faktisk er det nærmest uundværligt.

Der er ingen marketingstatistik, der er mere skræmmende end denne: “95% af dem, der besøger dit website for første gang, går igen og kommer aldrig tilbage. Medmindre du gør noget ved det.

Løsningen er retargeting.

Retargeting placerer dit brand og dit budskab lige foran næsen på dine potentielle kunder på de mest populære sociale medier og mediesider. Det giver dig mulighed for at ramme de helt rigtige personer på det rigtige tidspunkt og vise dem skræddersyede tilbud. Derved kan du transformere kolde leads til varme leads og varme leads til reelle kunder.